Gården ligger på det oprindelige voldsted. Den nuværende bygning er opført i grundmur i én etage efter en brand 1849.
| Tryggevælde |
|
|
|
|
Gården ligger på det oprindelige voldsted. Den nuværende bygning er opført i grundmur i én etage efter en brand 1849. |
|
| ccccccccccccccccccccc |
 |
|||||
|
Tryggevælde |
|||||
| 1261-1328 | Kronen ejer godset. |
|
|||
| 1328-1349 | Bo Jensen Grubbe ejer godset - eller noget af det (kronen kan stadig have ejet noget også). |
|
|||
| 1349-1355 |
Hans sønner Bent Bosen Grubbe, Jon Bosen Grubbe og Esbern Bosen Grubbe skøder Tryggevælde (eller deres del af godset) til kronen. |
||||
| 1355-1670 | Kronen ejer godset. Indtægterne af Bjæverskov og Fakse herreder hører under lenet. Efter reformationen lægges også Stevns herred under Tryggevælde (før da København). |
|
1355-1461 |
1461 er væbneren Jep Jepsen foged på gården. |
|
| 1461-1470 |
Sivert Grubbe skriver sig af Tryggevælde, men var nok forlenet med godset. |
|
|||
| 1470-1489 |
Rigsråd og rigskansler Evert Grubbe var lensmand. Lenet omfatter ikke Stevns. |
||||
| 1489-1503 |
Kronen ejer godset. Ingen lensmand kendes. |
||||
| 1503-1505 |
Væbneren Christen Nielsen Dyre til Hjelmsø var kongelig embedsmand på Tryggevælde. |
|
|||
| 1505-1511 |
Kronen ejer godset. |
|
|||
| 1511- | Otte Hansen er lensmand. | ||||
| 1513 | Morten Jensen er lensmand. Han har lenet på regnskab. | ||||
| 1513-1516 | Laurids Nielsen Grubbe er lensmand. Han har lenet på regnskab. |
|
|||
| 1516-1523 | Henning Thygesen er lensmand. Han har lenet på regnskab. |
|
|||
| 1523-1530 | Hans Pedersen Rud til Vognstrup er lensmand. |
|
|||
| 1530-1536 | Sivert Grubbe er lensmand. Også han har lenet på regnskab. I hans tid hører Stevns under lenet. |
|
|||
| 1536-1540 | Gunde Lange er lensmand. Han har lenet (uden Stevns) på regnskab. |
|
|||
| 1540-1546 | Moritz Rantzau er lensmand. Han har lenet (uden Stevns) på regnskab og afregner bl.a. med naturalier. |
|
|||
| 1546-1558 | Wobislaw Wobitzer er lensmand. Han har lenet kvit og frit og på livstid. |
|
|||
| 1558-1560 | Lage Brok til Vemmetofte er lensmand. Han har lenet på afgift. |
|
|||
| 1560-1563 | Christoffer Trundsen er lensmand. Han har lenet frit og på livstid mod at lade sig bruge til søs og i havnen. |
|
|||
| 1563-1568 | Holger Rosenkrantz er lensmand. |
|
|||
| 1568-1572 | Lenet var underlagt København. Før 1568 lå Faxe herreds samlede krongods under Tryggevælde. Da lenet genoprettes 1572, lægges alt krongods i herrederne Fakse, Stevns og Bjæverskov samt alt gods, der havde tilhørt Skt. Agnete Kloster, under Tryggevælde. |
|
|||
| 1572-1585 | Eiler Grubbe er lensmand på afgift. |
|
|||
| 1585-1596 | Den lærde Arild Huitfeldt er lensmand på afgift. Han får derefter Vordingborg. |
|
|||
| 1596-1601 | Christen Holck til Højgård er lensmand på regnskab bortrset fra 1597, hvor han er på afgift. |
|
|||
| 1601-1614 | Broderen Ditlev Holck til Højgård er lensmand på afgift. | ||||
| 1614-1619 | Christoffer Gøye til Gunderslevholm er lensmand på afgift. I denne periode blev Højstrup len lagt under Tryggevælde. |
|
|||
| 1619-1622 | Knud Urne til Årsmarke er lensmand og dør i embedet. 1619 er han på afgift, 1622 på regnskab. |
|
|||
| 1622-1632 | Frederik Reedtz til tygestrup er lensmand. Han har lenet på afgift, men må svare regnskab for Højstrup tilmageskiftet gods. |
|
|||
| 1632-1641 | Tyge Brahe til Tåstruper lensmand på afgift (men Højstrup på regnskab). Ikke den berømte astronom (han døde 1602), men en slægtning til Mattrup. |
|
|||
| 1641-1650 | Sigvard Urne til Rårup er lensmand. Han er 1646 på afgift, 1648 på regnskab. |
|
|||
| 1650-1659 | Christen Skeel til Vallø er den sidste lensmand. Som sine forgængere er han på afgift. |
|
|||
| 1660-1670 | Lenet nedlægges og bliver til et amt sammen med Vordingborg. |
|
|||
| 1670-1695 |
Otto Christiansen Skeel til Vallø, søn af den sidste lensmand, mageskifter sig til Tryggevælde (71 tdr. hartkorn). Han fik gården anerkendt som sædegård (hvilket betød skattefrihed for gården), og 1688 var den på 81½ tdr. hartkorn med 241 tdr. land under plov. |
|
|||
| 1695-1709 |
Sønnen Christian Ottosen Skeel (død 1709) arvede blandt flere gårde også Tryggevælde og Alslev, og disse gårde solgte han, før han døde. |
||||
| 1709-1718 |
Køber var Peder Benzon til Gjeddesdal, der 1718 mageskiftede Tryggevælde og Alslev til kronen mod at få Vibygård. |
|
|||
| 1718-1747 |
Kronen ejer godset og drev det som ryttergods, indtil man endte med at sælge begge gårde på en auktion. Tryggevælde Amt lægges under Vordingborg, som det hele tiden har delt lensmænd med. |
|
|||
| 1747-1751 |
Køber var Peter Johansen de Neergaard til Kærup og Ringsted Kloster. Han gav 25.205 rdl. kurant for godset. Han solgte dem 1751. |
|
|||
| 1751-1782 | Adam Gottlob Joachimsen Moltke var den nye ejer. Tryggevælde indlemmes som allodialgods og selvstændig forpagtergård i grevskabet Bregentved under slægten Moltke og Alslev blev genoprettet. |  |
|||
| 1782-1818 |
Sønnen Joachim Godske Adamsen lensgreve Moltke overtager grevskabet ved faderens død. |
||||
| 1818-1864 | Sønnen August Adam Wilhelm Joachimsen lensgreve Moltke, som en tid var konseilpræsident (statsminister) besidder grevskabet. | ||||
| 1864-1875 | Dennes søn Frederik Georg Julius Augustsen lensgreve Moltke efterfulgte faderen. | ||||
| 1879-1937 | Næste ejer var Frederik Christian Moltke. Her blev grevskabet fri ejendom 1922, og 100 ha. af Tryggevælde blev lavet om til 16 husmandsbrug og 4 parceller. Resten af godset beholdt greven til sin død. | ||||
| 1937-1959 |
Ved grevens død blev restgodset solgt til forpagter Aage Lemvigh for 335.000 kr.. |
||||
| 1959-1980 |
Godset gik videre til Axel Jørn Lemvigh. |
||||
| 1980-1998 |
Næste ejer var Jørn Lemvigh. |
||||
| 1998- |
Næste ejer er Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen. |
||||
